Katsuki Sekidas lære om nen aktiviteten og det evige nen.

Tim Pallis

Katsuki Sekida har klarere end nogen anden zen mester beskæftiget sig med, hvad selvbevidsthed er. Han har fremstillet en analyse af menneskets selvbevidsthed i forbindelse med det, han kalder bevidsthedens refleksive aktivitet, en udtryksmåde, som er speciel for Sekida. Det drejer sig om en redegørelse for det psyko-spirituelle begreb, han kalder nen aktivitet.

Det mentale liv er hele tiden meget aktivt. Denne aktivitet udtrykker sig som en strøm af nen. Nen er et japansk ord, hvis kinesiske tegn er sammensat af to dele. Den øverste del er tegnet for det, der er tilstede lige nu, altså nuets indhold. Den nederste del er tegnet for sindet eller bevidstheden. Derfor kan vi oversætte nen med den "nuværets bevidsthed".

Sekida skelner mellem 3 forskellige nen aktiviteter.

Det første nen.

Det første nen er en mental aktivitet, som kan beskrives som intuition, direkte sansning, direkte erfaring, ren opfattelse, ren erkendelse, ren iagttagelse af det tilstedeværende lige nu - f.eks. spædbarnets umiddelbare bevidsthed.

Denne nen aktivitet ser udad på virkeligheden, og er således en udelt sansning, idet det subjekt, som sanser, og objektet, som sanses, er én udelt virkelighed. Men nen aktiviteten kan også være en tanke, f.eks. "det er dejlig vejr i dag".

Mennesket tænker ubevidst. Tanken "det er dejlig vejr i dag" er en fornemmelse af vejret, som man ikke nødvendigvis er bevidst om. Enhver nen impuls er ubevidst, ser ikke sig selv og ved ikke noget om sig selv. Der skal nemlig et vidne til at reflektere det sansede eller det tænkte, for at vi kan blive bevidst om det. Der skal et andet nen til at blive bevidst om det første nen.

Det andet nen.

Den anden nen aktivitet er det mentale livs refleksive aktivitet, som er bevidst om den umiddelbart foregående første nen aktivitet. Den observerer, at der sanses eller tænkes og bevidstgør dermed den foregående mentale oplevelse.

Den anden nen aktivitet ser altså indad og er således ensbetydende med selvbevidsthedens opvågnen. Den er imidlertid ligesom den første nen aktivitet i sig selv en ubevidst mental aktivitet, som ikke er bevidst om sig selv.

Det tredje nen.

Den tredje nen aktivitet er et videre skridt i selvbevidsthedens udvikling, og som sådan en mere omfattende refleksiv aktivitet. Den er nemlig en integrerende og sammenfattende nen aktivitet, som ræsonnerer selviagttagende og selvbevidst.

Det er altså en vidtgående refleksiv mental aktivitet, som sammenføjer den første og anden nen aktivitet til en meget selvbevidst evaluering. Det kan f.eks. dreje sig om følgende: "Jeg opdager, at jeg er bevidst om, at jeg tænkte ”det er dejlig vejr i dag"", eller "jeg er klar over, at jeg er opmærksom på, at jeg hørte en nattergal synge".

Problemet med den tredje nen aktivitet er, at den opfatter alle de foregående første og anden nen aktiviteter som sig selv, og ser fejlagtigt sig selv som permanent og uforanderlig. Denne nen aktivitet sammenfatter således alle de foregående nen aktiviteter til et "selv", som helt har mistet den oprindelighed og ægthed, der var ensbetydende med den første nen aktivitet. Derfor er den tredje nen aktivitet er blot en afspejlet erindring, et konstrueret ”selv” eller en andenhånds oplevelse.

Den tredje nen aktivitet er ligesom den første og anden nen aktivitet også ubevidst om sig selv, dvs. den kan heller ikke se sig selv. Men den kan efterfølges og/eller reflekteres og af en ny nen aktivitet, som enten kan være en ny tredje nen aktivitet, en ny anden nen aktivitet eller en ny første nen aktivitet.

Hver nen aktivitet følger lige efter hinanden, og alle tre nen aktiviteter kan hver for sig være nuværende og optræde på bevidsthedens scene i dette øjeblik, og de er alle helt unikke. De tre nen aktiviteter er dog ikke helt adskilte, idet de viser sig som forskellige faser af det mentale livs aktivitet, som kan beskrives som en proces i 3 trin:

1) modtagelsen af indtryk

2) den refleksive opfattelse af disse

3) den refleksive sammenfatning af de forrige nen aktiviteter.

Ingen nen aktivitet er altså bevidst om sig selv. Det subjektive kan ikke objektivere sig selv. Når en subjektiv nen aktivitet objektiveres af den efterfølgende refleksive nen aktivitet bliver den til et objekt. Enhver mental nen aktivitet er derfor ubevidst om sig selv. Dette gælder for alle tre nen aktiviteters vedkommende.

De nen aktiviteter, som ikke har en efterfølgende refleksiv nen aktivitet, som er bevidst om dem, huskes ikke. Det der ikke reflekteres går i glemmebogen. De nen aktiviteter, som derimod er blevet bevidstgjorte, efterlader sig spor i hukommelsen, frø i alayavijnana. Herved opstår karma. Hver nen aktivitet ledsages desuden af et indre pres, en mental energi, vasana, som påvirker de efterfølgende nen aktiviteter. Herved skabes en årsagssammenhæng.

Zen træningens zazen praksis befrier gradvist den første nen aktivitet, først fra den tredje og så den anden nen aktivitet. I den dybe absolutte samadhi falder også den første nen aktivitet bort. Dette samadhi kan man derfor også kalde for det evige nen. Det er ikke en mental aktivitet, da det er klart adskilt fra de omtalte tre nen aktiviteter. Det evige nen kalder Katsuki Sekida for ren eksistens.

Det er en klar og vågen bevidsthedstilstand, som dog ikke længere modtager tanker og sanseindtryk. Selv om vi ikke er bevidst om det, er det sådan, at denne ubetingede og uindskrænkede bevidsthedstilstand egentlig talt er vort sande væsen også i det daglige liv. Derfor kan man sige, at det er det evige nen i vor daglige bevidsthedstilstand, som manifesterer sig som første, anden og tredje nen aktivitet.

I den dybeste absolutte samadhi stopper de tre nen aktiviteter, og det evige nen er alene med sig selv. Da den refleksive bevidsthed ikke er aktiv her, er det ikke muligt at erkende det evige nen i denne samadhi tilstand. Det evige nen er derfor helt ubevidst.

I og med kenshō (at se sin egentlige natur) vågner den første nen aktivitet på ny. Man kan derfor tale om, at bevidstheden genvindes, og at det evige nen manifesterer sig som den første nen aktivitet. Dernæst vågner den anden nen aktivitet, hvorved bevidsthedens refleksive aktivitet erkender den første nen aktivitets oplyste tilstand. Men den tredje nen aktivitet kommer aldrig rigtig tilbage igen. Det er derfor, man kan sige, at oplysningen er en befrielse, som på sanskrit hedder moksha.